Teori undervisning
Pouls køreskole tager kun små hold, det vil sige op til 6 elever pr. gang så alle deltager aktivt i undervisningen.
Det hjælper ofte til en større forståelse af materialet, at der er tid og mulighed for at få svar på de spørgsmål som du måtte have.
Det bliver nærværende og med fokus på dig. Her er der lagt op til en afslappet atmosfære - det må gerne være sjovt at være her!
Er du elev på Espergærde Gymnasium vil du ofte kunne tage teoritimerne i direkte forlængelse af din skoledag.
Teoriundervisningen ligger pt. på onsdage kl. 16:00
En klassisk teori undervisning, i hyggelige omgivelser
Manøvrebane
Tilmelding til manøvrebane er bindende og afbud skal ske senest 10 hverdage før aftalt tid. Afbud der kommer senere, uanset årsag, vil medføre at du skal betale for en ny manøvrebane kr. 1.600,00
Køreteknisk anlæg
Tilmelding til Køreteknisk anlæg er bindende og afbud skal ske senest 10 hverdage før aftalt tid. Afbud der kommer senere, uanset årsag, vil medføre at du skal betale for et nyt kursus kr. 1.800,00.
Kørsel på vej i skolevogn
Afbud til aftalt kørelektion skal ske senest dagen før kl. 12.00. Afbud der kommer senere medfører at du skal betale for den reserverede tid, uanset årsag, også når det er en lektioner der er omfattet af en pakkeløsning.
Betalingen kan dog vente til lektionerne i pakkeløsningen er opbrugt.
Teoriprøve
Køreskolen forestår godkendelse, betaling og tilmelding til teoriprøven. Afbestilling af prøven skal ske senest kl. 12.00 fem hverdage før prøvens afholdelse på Borgerservice.
For at køreskolen kan nå at afbestille prøven, skal køreskolen således have besked senest kl. 10.00 syv hverdage før prøvens afholdelse, og du skal sikre dig at køreskolen har bekræftet din afbestilling.
Afbestilles prøven ikke rettidigt er gebyret tabt, og der skal betales nyt prøvegebyr.
Det er elevens ansvar at indhente prøvedato og prøvested hos sin kørelærer/køreskolen.
Skulle eleven være uheldig og ikke bestå prøven, bestilles ny prøve efter aftale, dog skal nyt prøvegebyret være køreskolen i hænde inden bestilling af ny prøve.
Praktisk prøve
Kørelæreren forestår bestilling af den praktiske prøve. Afbestilling af prøven skal ske senest kl. 12.00 fem hverdage før prøvens afholdelse på Borgerservice.
For at køreskolen kan nå at afbestille prøven, skal køreskolen således have besked senest kl. 10.00 syv hverdage før prøvens afholdelse, og du skal sikre dig at køreskolen har bekræftet din afbestilling.
Det er elevens ansvar at indhente prøvedato og prøvested hos sin kørelærer/køreskolen, samt medbringe papirer til prøven.
Afbestilles prøven ikke rettidigt er gebyret tabt, og der skal betales nyt prøvegebyr.
Afbestilles prøven efter kl. 12.00 dagen før, skal du endvidere betale kørelæreren for den tid der er afsat til prøven –
2 timer (kr. 1.000,00)
Skulle eleven være uheldig og ikke bestå prøven, bestilles ny prøve efter aftale, dog skal nyt prøvegebyret være køreskolen/Politiet i hænde inden bestilling af ny prøve.
Godkendelse af Ansøgning om kørekort
I forbindelse med kursusstart udfylder eleven Ansøgning om kørekort. Køreskolen sørger for at ansøgningen bliver godkendt. Inden godkendelse skal følgende indleveres til køreskolen:
- Kopi af Sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Lægeattest (indeholdende attesteret foto) Kuvert må ikke brydes
- Samtykkeerklæring (Hvis under 18 år)
- Forældresamtykke
- Færdselsrelateret førstehjælpsbevis (mindre end 1 år gammel)
Det er elevens ansvar at det nødvendige indleveres til køreskolen.
Teoriundervisning: Taler vi om den 1. dag
Betaling og priser
Ved holdstart fremsendes faktura til den opgivne adresse. Betalingsfristen er ”Netto kontant – senest 5 dage fra fakturadato”. (hvis andet er aftalt, vil det figurere på fakturaen)
For ydelser der ikke er indeholdt i en pakke, betales kontant ved modtagelse af ydelsen, f.eks. ved kørsel i skolevognen betales i forbindelse med kørelektionen.
Ikke betalte forfaldne beløb vil medføre at undervisningen stoppes herunder eventuelle banekørsler samt prøver aflyses uden yderligere varsel.
Med hensyn til priser, se "Priser" sektionen
Kontaktoplysninger
Det er vigtigt at kørelæreren kan få kontakt med eleven, hvorfor køreskolen til enhver tid skal have de aktuelle kontaktoplysninger. Disse er naturligvis et forhold mellem eleven og køreskolen, og kontaktoplysninger videregives ikke til andre udenfor køreskolen.
Det skal dog bemærkes, at Borgerservice og politiet via din Ansøgning om kørekort får kendskab til oplysningerne.
Det er elevens ansvar at køreskolen til enhver tid har korrekte kontaktoplysninger, og køreskolen fralægger sig ethvert ansvar i forbindelse med manglende eller mangelfulde kontaktoplysninger.
Personoplysninger
I forbindelse med tilmelding til køreskolen oplyser eleven en række personlige oplysninger i forbindelse med sin køreuddannelse, herunder kopi af sundhedskort og lægeerklæring.
Disse oplysninger anvendes alene i forbindelse med elevens køreuddannelse, og indholdet af elevens lægeerklæring kommer ikke til køreskolens eller dens kørelæreres kendskab.
Reklamations- og fortrydelsesret
Eleven kan til enhver tid fortryde sin tilmelding til køreskolen, og eleven skal straks vedkommende har fortrudt tilmeldingen meddele køreskolen at vedkommende ønsker at blive afmeldt holdet.
Afmelding sker normalt uden beregning, med mindre der er aftalt andet, f.eks. tilmelding til et førstehjælpshold hvor der er bestilt materialer og instruktør til eleven.
Afmelding efter påbegyndt kursus medfører normalt at allerede indbetalt kursusgebyr er tabt. Køreskolen ønsker dog ikke at fastholde elever der ikke ønsker at deltage i kurset, og allerede afholdt undervisning opgøres jf. prislisten og eventuelt overskydende beløb tilbagebetales.
Krav om tilbagebetaling skal være køreskolen i hænde senest 3 måneder efter seneste undervisningsdag.
For at se alle forretningsbetingelser,
klik her